skip to Main Content
620x350 Investor Pareto

Investorerne står klar med finansieringen

Industriejendomme er i stigende grad faldet i investorernes søgelys. Det betyder, at mange virksomheder i dag står med en mulighed for at få en ejendom, der fremtidssikrer deres virksomhed, hvis de indgår en fornuftig lejeaftale med en investor.

”Tiden er helt rigtig til at løse ejendommens udfordring ved at blive lejer. Investorerne står praktisk talt klar til at finansiere nybyggeri tilpasset virksomhedens behov, hvis man anses som en stabil lejer. Det gælder både indenlandske, semi-indenlandske og udenlandske investorer,” siger Thomas Møller Rudlang. For tiden er EDC Erhverv Poul Erik Bech i kontakt med 252 investorer med en erklæret interesse for investering i og efterfølgende udlejning af industriejendomme.

En af dem er Pareto Securities, som netop har købt to store grundstykker i det nye Transportcenter i Køge, hvor der skal opføres moderne industriejendomme. ”Vi har lagt vægt på det attraktive prisniveau på logistikmarkedet i Danmark, sammenholdt med resten af Norden. Vi ser attraktive muligheder på logistikområdet i Danmark. Vi søger virksomheder, der kan tilbyde langsigtede lejekontrakter. Finder vi flere af dem, har vi klart appetit på mere,” siger Frederik Koch, partner i Pareto Securities.

Kategori: Nyheder
Back To Top