skip to Main Content

Ejendomsadministrator til erhvervsejendomme i København

Som administrator hos LEA Ejendomspartner kommer du til selvstændigt at varetage opgaverne for en portefølje af ejendomme. Du vil komme til at arbejde med nogle af selskabets største kunder og vil få en meget bred kontaktflade både internt i selskabet og eksternt.

Din primære opgave vil være administration af udlejningsejendomme med hovedvægt af erhvervslejemål. Samtidig vil du fungere som sparringspartner med afdelingens øvrige medarbejdere på de mange spørgsmål, der kan opstå i en organisation med mange forskellige kundetyper. 

Udover arbejdet med ejendommene, forventes det endvidere, at du deltager aktivt i afdelingens udvikling og er med til at sikre, at de løbende arbejdsopgaver udføres i henhold til LEA Ejendomspartners kvalitetsnormer.

Vi søger
Vi forventer, at du har en relevant teoretisk baggrund, med en del erfaring med ovennævnte opgaver. Du har kendskab til udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt gode kommunikationsevner. Du formår at arbejde struktureret og detaljeorienteret. Som person er du udadvendt, proaktiv, åben og med en teamorienteret holdning – og har lyst til at arbejde i et selskab med gode værdier, fri omgangstone og verdens bedste kollegaer.

Vi tilbyder
Ansættelse i et stabilt team med god atmosfære og samarbejde med gode og dygtige kollegaer. En attraktiv lønpakke bestående af fast gage med tillæg af pensionsordning, samt de allerbedste udviklingsmuligheder indenfor en alsidig ejendomskoncern.

Et job i en virksomhed i ekspansion, der gennem kontrolleret vækst ønsker at udbygge vores position i Danmark, og udvikle os som en innovativ ejendomsadministration, med netop de muligheder og udfordringer dette giver og kræver af dig som medarbejder. 

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til vores konstituerede HR Chef Jane Bech på jab@edc.dk

Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til vores konst. HR Chef Jane Bech på tlf. 27573462, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma. 

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.

LEA Ejendomspartner A/S, der er en del af EDC Poul Erik Bech, er et landsdækkende administrationsselskab, som størrelsesmæssigt hører til blandt de mellemstore administrationsselskaber.

Vi beskæftiger os med foreningsadministration såvel som administration af bolig og erhvervsejendomme. Vi har de sidste par år gennemført en omstrukturering af virksomheden, som medfører, at LEA i dag fremstår som et moderne, overskudsgivende administrationsselskab i positiv udvikling.

ID: 6520

Back To Top