skip to Main Content
Stiftelse af ejerforening
Stiftelse af ejerforening
Vi sikrer, at en ny ejerforening får det rigtige fundament. Med eksperter i drift af ejerforeninger samt bygningsvedligeholdelse udregner vi en ejerudgift, som sikrer foreningens virke nu – og i fremtiden.

Hvad end der er tale om en nybygget ejerlejlighedsejendom, overtagelse af en udlejningsejendom eller overgang fra andelsboligforening til ejerlejligheder kan LEA Ejendomspartner bistå med juridisk såvel som praktisk rådgivning, som sikrer det bedste fundament for foreningens fremtidige virke.

En ejerforening er et administrativt fællesskab, som administrerer ejernes fælles udgifter, projekter og arealer. Mens lejlighederne ejes af den enkelte ejer, ejes de øvrige dele af ejendommen og selve grunden i sameje mellem alle lejlighedsejerne. Derfor er det vigtigt, at ejerudgiften beregnes således, at de faste omkostninger såvel som eventuel opsparing til vedligeholdelse er indeholdt.

Hvis det er ejernes ønske, kan vi foretage en bygningsgennemgang og udarbejde en drift- og vedligeholdelsesplan, som medregnes i den faste ejerudgift.

Skal du have hjælp til stiftelse af en ejerforening?

Ring nu på 44 57 03 40 eller bliv kontaktet af os.

Back To Top